23948sdkhjf

Råvarekommentar: Aluminium – stagnerende lagre

Starten af 2011 har budt på stigende aluminiumpriser. Også resten af året forventer Jyske Bank svagt stigende priser.
Efter at være blevet handlet i niveauet 2.250-2.350 dollars siden medio november, brød aluminium intervallet opad i to tempi - 2.400 dollars før jul og 2.500 dollars i starten af det nye år.

Momentum har været knap så stærkt som på kobbermarkedet, og fundamentalerne er tilsvarende svagere. Fra at være (svagt) faldende er lagrene stagnerende, og produktionen har været højere end forbruget siden krisens start.

Ligeledes forventes der et produktionsoverskud i 2011. Gode nøgletal slår derfor ikke igennem i samme grad på aluminiumpriserne. På kort sigt finder Jyske Bank det mest sandsynligt, at priserne korrigeres en smule. Over året venter banken marginalt stigende priser.

Fundamental vurdering - efterspørgsel
• Kinas ønske om lavere, men mere holdbar vækst kan presse aluminium på kort sigt, men støtter prisen på langt sigt.
• Overudbud, gældsproblemer i Europa og blandede job- og boligtal fra USA forhindrer fortsat den globale aluminiumsefterspørgsel i at stige markant.
• Lagerbestillingerne (cancelled warrants) er faldet kraftigt – et tegn på afmatning i den fysiske efterspørgsel.

Investeringscase og kurstriggere
• På kort sigt forventer Jyske Bank en stærkere dollar, hvilket kan presse aluminium.
• Potentialet for prisstigninger på kort-mellemlang sigt begrænses af forventede opstramninger i Kina og høje lagre. Profittagning er sandsynligt på nuværende niveau (2.500 dollars), der tidligere har vist sig som et modstandsniveau.
• På lang sigt forventes der marginale prisstigninger, blandt andet i forventning om bedre nøgletal i Europa og USA.

Fundamental vurdering – udbud
• LME-lagre ligger fortsat på rekordhøje niveauer, men en meget stor del af den fysiske aluminium (op mod ¾) er bundet op på finansieringskontrakter, der er fordelagtige pga. stigende prisstruktur (contango), lave renter og lave lageromkostninger.
• Prisen er relativt tæt på marginalomkostningerne (ca.1.900 dollars per ton) særligt i Kina, hvilket kan lægge bund under prisen. Det samme er tilfældet mht. restriktioner på energitung industri.

Risikofaktorer
• Kina får en hård opbremsning i økonomien eller lader renten stige før ventet i første halvår af 2011.
• Gældsproblemerne i Europa spreder sig til andre PIIGS-lande, og dollaren styrkes mere end forventet.
• Finansieringsaftaler bliver mindre attraktive hurtigere, end Jyske Bank venter, fx pga. tidligere end forventede renteforhøjelser i USA.

Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081