23948sdkhjf

Iværksætterpris til Rosenby Engineering

Lille Læsø-firma finder løsning på brande på enorme containerskibe.

Et lille Læsø-firma slukker brande på enorme containerskibe

Rosenby Engineering har adresse på Østerby Havn. Men målet for virksomhedens patenterede brandslukningsudstyr Hydropen er containerskibe på Verdenshavene, fortæller Jesper Rosenfeldt Hansen, der sammen med to andre har startet virksomheden.

- Vi skal være klar på kraftig vækst, siger han til DR Nordjylland.

Troen på udstyret er stor. Virksomheden har fået Industriens Fonds Iværksætterpris. Med Hydropen behøver man ikke komme tæt på den brændende container for med et spyd eller bor at lave hul og føre en vandslange ind. Hydropen kan hejses op og låser sig selv fast på den brændende container, borer hul og sprøjte vand ind.

Læsø har ifølge Jesper Rosenfeldt Hansen været et ideelt sted at realisere ideen.

- Det har kun ladet sig gøre, fordi vi har et godt netværk på Læsø. Specielt har vi fået hjælp fra Østerby Smedie til at bruge deres faciliteter, siger han til DR Nordjylland.

Han ser heller ingen fremtidige udfordringer ved, at virksomheden ligger på den lille Kattegatø.

- Når det er sådan et globalt potentiale, så er det ligegodt, hvor vi ligger henne, siger han.

Hydropen er certificeret og patenteret og ventes at være klar til salg i løbet af i år..

Brande står for mindre end 1 procent af forsikringsskaderne på containerskibe, men står for 28 procent af forsikringsudbetalingerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081