Gibotech nærmer sig 100 medarbejdere
Gibotech har indgået et samarbejde med svenske Getinge AB, som fremover skal markedsføre de fynske robotløsninger over for nye kunder. Det skriver Fyens.dk.
Getinge er specialiseret i fremstilling af sundhedsteknologisk udstyr til eksempelvis autoklaver, hjerte-lungemaskiner, respiratorer og patientløftere, men den svenske koncern har ikke den store erfaring med robotløsninger.
- Det er stort, at sådan en stor international virksomhed vælger en lille en som os. Det er ikke mindst en blåstempling af vores virksomhed, og det, som før syntes langt væk, er nu pludselig blevet nærmarkeder, siger direktør for Gibotech, Henrik Anker, til Fyens.dk.
Han forventer, at skulle ansætte mindst 20 nye medarbejdere i 2018, og dermed er der god sandsynlighed for, at den fynske virksomhed kommer til at runde 100 medarbejdere.
Kilde: https://www.fyens.dk/erhverv/Svensk-it-g...