23948sdkhjf

QuickTube vil vokse inden for offshore-industrien

Den fynske underleverandør er blevet udvalgt til at deltage i acceleratorprogrammet Next Step Challenge.

Skovsager Group-virksomheden QuickTube er med afsæt i sin millioninvestering i 3D rørlaserteknologi blevet udvalgt blandt cirka 1.300 virksomheder til at deltage i et acceleratorprogram, som er søsat af de danske regioner med støtte fra EU’s regionale fond. Programmet hedder Next Step Challenge, og skal være med til at booste QuickTubes vækst inden for offshore-industrien. Det skriver Quicktube i en pressemeddelelse

Next Step Challenge er et acceleratorprogram/elitetræningscenter for SMV’er og startup-virksomheder med vækstpotentiale. Programmet, som er et landsdækkende initiativ, har til formål at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. QuickTube har i den forbindelse undergået en grundig screeningproces, og er nu blandt otte udvalgte virksomheder med potentiale for øget afsætning til offshore-industrien. Fra februar og fem måneder frem skal virksomheden gennem et intensivt forløb med fokus på boost af bundlinje, markedsandele og fremtidsudsigter.

- Udvælgelsen understreger vores vækstpotentiale, og vi er utroligt stolte over at blive udvalgt blandt så mange andre dygtige virksomheder. Det bekræfter os i, at vi tilbyder en teknologi, som er rationel og værdiskabende for blandt andet offshore-industrien, udtaler koncernchef hos Skovsager Group, Bjarne Poulsen.

- Men det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Vi skal smøge ærmerne op de næste fem måneder, da der er nogle store forventninger at leve op til. Next Step Challenge vil udfordre os maksimalt på vores strategi, forretningsidé og salgs-pitch. Til gengæld får vi et stærkt advisory board og et stort netværk af brancherelaterede interessenter og investorer, som har fokus på netop vores vækstpotentiale. Jeg er overbevist om, at det vil trække QuickTube i en god retning og være med til at realisere potentialet på det globale marked, fortæstter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.226