23948sdkhjf

”Mine syriske kolleger”

Mothanna, Fuad, Doluvan og Ahmad er syriske flygtninge og er alle ansat hos Rival. Her arbejder de tæt sammen med Ole A. i produktionen.

- Der er tryk på i produktionen, så det er meget værdifuldt for Rival, at Mothanna, Fuad og Doluvan yder en stor indsats, fortæller Ole A.

- Vi har alle et rigtig godt samarbejde. De er meget interesserede i at lære nyt herunder det danske sprog, tilføjer han.

Del af produktionsteam
- Jeg er både glad og stolt over dette projekt, og det har vist sig at kunne ”betale sig”, tilføjer Rivalss ejer Henrik Holvad.

- Vi er kommet så langt, at Mothanna, Fuad og Doluvan i dag kun får løn fra Rival og ikke længere er en del af Skanderborgs Kommunes byrde. De er alle tre med i vores produktionsteam. Fuad og Doluvan producerer gode, brugbare emner på vores Mazak FH6800 og indgår som en væsentlig del af skifteholdet på denne fine maskine. Ahmad er lige kommet til og er primært i træning med at gå på arbejde i Danmark, fortsætter han.

Holdningsskifte
Både Ole A. og Henrik Holvad har helt generelt oplevet et holdningsskifte til de syriske medarbejdere i den tid, de har været ansat.

- I dag bliver de betragtet som kolleger, siger Henrik Holvad.

- Det har en stor betydning, at vi alle lærer dem godt at kende og ser dem fungere i dagligdagen, som en del af ”teamet”.

- Det er en vigtig del af værdierne hos Rival at tage vores sociale ansvar alvorligt, fortsætter Henrik Holvad.

- Derfor tager vi et aktivt ansvar, både når det drejer sig om rekruttering til branchen, uddannelse af nye lærlinge, flygtninge i nærområdet og ved at give en ny mulighed til flexjobbere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094