23948sdkhjf

Tårnproducent mærker unfair kinesisk konkurrence

En undtagelse i EU’s toldbestemmelser på kinesisk stål gør det attraktivt at producere vindmølletårne i Kina.

For to år siden lagde EU straftold på kinesisk stål. Kinesiske stålproducenter nyder i høj grad godt af statsstøtte, hvilket har gjort dem i stand til at dumpe priserne og dermed udgøre en stor trussel for hele den europæiske stålindustri.

Der er imidlertid en undtagelse i told-reglerne, og det gælder færdigbyggede vindmølletårne, skriver Børsen.

Det betyder, at tårnproducenter kan bygge tårne i Kina med statsstøttet stål og efterfølgende kan sende dem til Europa uden om de høje toldsatser. Omvendt har europæiske tårnproducenter ikke adgang til den billige stål fra Kina.

Og det kan man mærke hos Welcon, der har set flere ordrer ende i Kina. Administrerende direktør Jens Pedersen forklarer til Børsen, at han ikke har noget imod konkurrence, men at det lige nu foregår på ulige vilkår.

- Der kommer tårne fra Asien til Europa allerede i dag, og hvis man ser på den europæiske vindbranche, så har det allerede fået stor indflydelse. Potentielt er det meget alvorligt, siger han til Børsen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157