23948sdkhjf

Maskinindustri trækker dansk SMV-eksport op

Mindre industrivirksomheders eksport af maskiner og metalvarer er med til at trække den nyeste statistik op.

.Eksportrådet, Danmarks Statistik og eStatistik har igen analyseret den danske eksportstatistik med fokus på de danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Og det er god læsning set med metal- og maskinindustriens briller.

Små og mellemstore virksomheder er betegnet som virksomheder med en omsætning under 375 mio. kr. og mindre end 250 ansatte, og 2016 er de nyest tilgængelige tal.

De viser, at de små og mellemstore virksomheders eksport med 189 mia. kr. udgør hele 30 procent af den samlede danske eksport. Ud af SMV’ernes bid på 30 procent af den danske eksport har metal- og maskinindustrien en solid andel. Varegruppen "Maskiner og tilbehør" ligger med 9,4 procent af den samlede SMV-eksport.

Gruppen er dermed den største varegruppe, mens "Specialmaskiner til forskellige industrier" samt "Metalvarer" er henholdsvis tredje- og femtestørste med hver cirka 6 procent. Især for den største varegruppe, "Maskiner og tilbehør", har det seneste års vækst i SMV’ernes vareeksport været gunstig. Varegruppen har oplevet en fremgang på 596 mio. kr. svarende til 3,5 procent.

Stærk SMV-eksport til Norge
De flotte tal for metal- og maskinindustriens eksport er dog langt fra de eneste interessante pointer i statistikken.

De danske SMV’er eksporterede varer til Tyskland for knap 35 mia. kr. Tyskland tegner sig for 18,4 procent af den samlede SMV-eksport og er dermed det største eksportmarked for de danske SMV’er. Sverige, Norge og Storbritannien følger herefter med henholdsvis 14,7, 9,5 og 6,1 procent af SMV’ernes vareeksport, og de 15 største eksportmarkeder aftager 81 procent af SMV’ernes vareeksport.

Blandt top 15-landene er SMV-andelen størst i Norge. SMV’erne tegner sig for 45 procent af den samlede danske vareeksport til Norge. SMV’erne er ligeledes stærkt repræsenteret på andre nærmarkeder som Polen og Sverige, hvor andelen udgør henholdsvis 41,5 og 37,3 procent. I forhold til det største eksportmarked, Tyskland, udgør SMV-eksporten godt en tredjedel af den samlede eksportomsætning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08