23948sdkhjf

Svejserobot optimerer logistikken

Ib Andresen Industri har investeret 2 mio. kr. i ny svejserobotcelle. Investeringen er et led i strategien om mere automatisering.

- Svejserobotten er fuldautomatisk. Vi skal kun sørge for, at den har noget at bestille. Hver fjerde time skal vi fylde stålkomponenter og emballeringsmateriale på, ellers klarer den mere eller mindre resten selv, fortæller en entusiastisk Morten Jensen, svejsekoordinater hos Ib Andresen Industri, i en pressemeddelelse.

- Det smarte er, at den kommer til at stå i et setup sammen med den kantpresse, som bukker stålet, inden det svejses. Det er netop tiltænkt sådan for at undgå at flytte stålet fra den ene produktionshal til den anden.

Når stålet er færdigbearbejdet og emballeret, sættes det til side i en container. En container som i øvrigt også er placeret ved svejserobotten. Når den er fuld, sendes den til kunden.

- Den store forskel for produktionen er ændringen i det logistiske setup, og at det - modsat det gamle anlæg - kører ubemandet det meste af døgnet, slutter Morten Jensen.

Ib Andresen Industri har inden for det sidste år investeret et tocifret millionbeløb alene i det område, hvor svejserobotten er installeret. De andre investeringer er en laserskærer med pladetårn og en kantpresse med robot. Begge maskiner er fuldautomatiske.

I forbindelse med at Ib Andresen Industri offentliggjorde deres seneste årsregnskab bekendtgjorde de, at de over de næste par år vil investere et trecifret millionbeløb i øget kapacitet, automatisering og digitalisering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094