23948sdkhjf

Gnist-specialisten takker af

Med udgangen af maj siger Masentia farvel til gnist-specialisten Poul Erik Skælbæk efter 35 års ansættelse. Afløserne er klar.

Efter 35 år som produktspecialist hos maskinleverandøren Masentia har Poul Erik Skælbæk valgt at gå på efterløn. Det oplyser Masentia.

Poul Erik Skælbæk har hos Masentia varetaget både salg af GF Gnistmaskiner og gnist forbrugsvarer. De to opgaver vil fremover blive varetaget af henholdsvis Henning Sønnichsen med ansvar for gnistmaskinerne og Sanne Eckhaus med ansvar for forbrugsvarer.

Brænder for gnisten

Poul Erik Skælbæk har flere gange optrådt som ekspert på spørgsmål om gnistning og gnistmaskiner i Jern & Maskinindustrien.

Det gjorde han så sent som i december sidste år, hvor han kom med en vurdering af gnistmaskinernes fremtid i en tid, hvor laser og 3D-metalprint stormer frem.

Og vurderingen var positiv, for når der skal laves formværktøj og finmekanik i højeste kvalitet, er der brug for en nøjagtighed, hvor gnistmaskinerne stadig står stærkt på markedet.

- På et tidspunkt blev højhastighedsfræseren råbt op til at afløse sænkgnisteren, men fræseren kan ikke lave de skarpe hjørner, som sænkgnisteren kan, og fræseren kan i hvert fald ikke gøre det så dybt som sænkgnisteren, sagde Poul Erik Skælbæk i avisen.

Uddannet værktøjsmager

Poul Erik Skælbæk er uddannet værktøjsmager fra Micro Matic på Fyn og har været ansat 35 år hos Masentia.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094