23948sdkhjf

Hans Jensen Lubricators rykker rundt i toppen

Hans Peter Jensen bliver ny bestyrelsesformand i Hans Jensen Lubricators.

Hans Peter Jensen udtræder derfor ud af selskabets daglige ledelse, hvor han har været direktør i 45 år. Det oplyser Hans Jensen Lubricators i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for, at Hans Peter har påtaget sig rollen som ny bestyrelsesformand, og vi er sikre på, at hans erfaring og kompetencer vil være et stort aktiv for selskabet også fremover, siger Rasmus H. Jensen, administrerende direktør for Hans Jensen Lubricators. 

- Efter at have været i forreste linje i virksomheden gennem 45 år er det med stor ydmyghed og spænding, at jeg ser frem til at indtage en nye rolle som bestyrelsesformand, udtaler Hans Peter Jensen.

Hans Jensen Lubricators, der udvikler og fremstiller pumper og ventiler til cylindersmøring af to-takts motorer i handelsflåden, har netop markeret 100 års jubilæum.

Organisationsskiftet er implementeret i forbindelse med generalforsamling i virksomheden i februar 2018. Ved samme lejlighed fratrådte, på grund af sygdom, Jørn Hansen som bestyrelsesformand men han fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen.

Jørn Hansen har først været revisor og siden bestyrelsesformand i Hans Jensen Lubricators gennem sammenlagt 49 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078