DTU vil forbedre muligheder i 3D-metalprint
Gennem projektet AM-Line 4.0 vil DTU og Teknologisk Institut optimere 3D-metalprint, så der er bedre idé i at 3D-printe metal for danske produktionsvirksomheder. Det skriver Ingeniøren.
Projektet indebærer en fysisk produktionslinje med 3D-print af metal på Teknologisk Institut samt en ny designmodel.
- 3D-print i metal har nogle helt unikke udfordringer, som først og fremmest handler om såkaldt termomekanik. Det handler især om de mikrostrukturer og indre spændinger, der opstår, når en laser smelter metalpulver, og det efterfølgende størkner og fastfaseafkøler, siger professor Jesper Henri Hattel til avisen.
Ved hjælp af computersimuleringer prøver forskerne at undgå termiske deformationer, som er en stor udfordring. Indtil videre er de i stand til at undgå det på simple emner.
Innovationsfonden støtter projektet.