23948sdkhjf

Værftsaktiviteter trækker i den forkerte retning

Ikke desto mindre er ledelsen godt tilfreds med resultatet for 2017

Granly Gruppens aktiviteter har samlet set udviklet sig tilfredsstillende i 2017. Enkelte aktiviteter trækker fra, mens andre lægger til. 

Hvor om alting er, så endte koncernens resultat før skat på 50 millioner danske kroner sammenlignet med et resultat på 59,9 mio. kroner året før. Nettoomsætningen blev på 571,6 mio. kr. mod 537,4 mio. kr. året før.

Trækker i flere retninger
Årsagen til nedgangen i både top og bund skal findes flere steder.

Selskabets underleverandør i Kina har været udfordret på grund af negativ valutakursudvikling og massiv priskonkurrence. Hertil kommer en meget utilfredsstillende udvikling i Granly Gruppens værftsaktiviteter i Esbjerg Shipyard, hvor vejr og vind i forbindelse med afviklingen af større projekter har spillet ind.

På den anden side har de øvrige maritime aktiviteter, trykstøbningsaktiviteterne og produkter til landbrugssektoren udviklet sig positivt og som ventet.

Det fremgår af ledelsesberetningen.

Ledelsen anser dog resultatet som tilfredsstillende under hensyntagen til markedsforholdene og driftsudviklingen i Esbjerg Shipyard.

Årets gang
Ud over de vanlige aktiviteter har Granly Gruppen i 2017 haft travlt med andre ting.

Man afsluttede væsentlige investeringer i ombygningen af den gamle Lumino-ejendom, der skal fremtidsikre virksomhedens administration. Hertil kommer også afslutningen af en investering i en ny varemodtagelse og løbende investeringer i produktionsmaskiner i driftsvirksomhederne. Samlet set drejer det sig om investeringer for 16,2 millioner kroner.

Derudover har Granly Gruppen etableret datterselskab i Polen, hvor man fra udgangen af 2018 forventer en ikke ubetydelig underleverandør-produktion. Der er også etableret dattervirksomhed i Chicago. Her skal RMG Steel USA være med til at skabe fodfæste på det amerikanske marked.

Fremtiden i Granly
Koncernen forventer, at aktiviteterne inden for industri og offshore fortsat vil skabe vækst og udvikle koncernen i en positiv retning i 2018.

Der forventes derfor et resultat for 2018 på niveau med eller lidt over det for 2017.

Granly beskæftiger i koncernen omkring 415 ansatte.

Granly Gruppen
kr. 2017 2016
Nettoomsætning 571.632.338 537.368.428
Bruttofortjeneste 200.185.962 211.773.240
Resultat af primær drift 53.463.673 58.429.376
Resultat før skat 50.099.039 59.992.763
Årets resultat 36.532.203 45.465.747
Egenkapital 139.239.000 129.659.000
Antal ansatte 415 399
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077