Godt år for Scanbur
Karlslunde-virksomheden Scanbur har specialiseret sig i produktion af bure til forsøgsdyr. Og det var en god forretning i 2017, viser virksomhedens regnskab.
Ifølge Børsen steg virksomhedens bruttofortjeneste fra 57 mio. kr. til 94 mio. kr., og overskuddet efter skat blev mere end fordoblet fra 19 mio. kr. til 45 mio. kr.
- Vi har haft et godt år, og så har vi haft held til at vinde nogle signifikante projekter. Et af de største har været et projekt til Karolinska Instituttet i Sverige, siger administrerende direktør Morten Sunesen til Børsen.
Alene Karolinska-ordren har en værdi på 200 mio. kr. over tre år.
mio. kr. | 2017 | 2016 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 93,5 | 57,5 |
Resultat før finansielle omkostninger | 58,6 | 24,8 |
Resultat før skat | 57,1 | 24,2 |
Årets resultat | 44,6 | 19,0 |
Balancesum | 171,2 | 110,0 |
Egenkapital | 57,2 | 13,0 |
Antal ansatte | 47 | 48 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017 |