23948sdkhjf

Hans Jensen Lubricators udvider

Hadsund-virksomheden indvier i dag nyt lager samt nye administrations- og kantinefaciliteter.
I alt er der blevet føjet 1.000 kvadratmeter til den i forvejen 5.000 kvadratmeter store fabrik i Hadsund.

- Vi har længe haft pladsproblemer, men da vi blev ramt af krisen, holdt vi lidt igen. Nu er vi sikre på, at vi godt kan håndtere det, udtaler salgsdirektør Rasmus H. Jensen til Nordjyske Stiftstidende.

Krisen gav muligheder
Der er nemlig ved at komme gang i produktionen igen hos Hans Jensen Lubricators ovenpå finanskrisen. Hadsund-virksomheden producerer smøresystemer til skibsmotorer, og da krisen fik verdens skibsredere til at skære ned på nybyggerierne, blev Hadsund-virksomheden også ramt.

Rasmus Jensen fortæller dog, at krisen også bød på muligheder for virksomheden. Rederierne beordrede nemlig fragtskibene til at sejle langsommere for i stedet at kunne samle større godsmængder.

Paradoksalt nok betyder langsommere sejlads et større forbrug af smøreolie, hvilket er skadeligt for motorerne. Men Hans Jensen Lubricators har fundet en løsning, der får forbruget af smøreolie til at falde i takt med farten. Det har været med til atter at sikre fuld beskæftigelse til fabrikkens ca. 80 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094