23948sdkhjf

Plastvirksomhed får påbud efter arbejdsulykke

30. april blev en mand klemt ihjel af en robotarm hos Borring Plast.

Nu har Arbejdstilsynet afsluttet sine undersøgelser af den tragiske ulykke, og det har resulteret i tre strakspåbud til den fynske plastvirksomhed. Det skriver Fyens.dk.

- De handler alle om at sikre, at arbejdet ved det pågældende robotanlæg udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at ingen opholder sig bag indhegningen under drift, skriver tilsynschef hos Arbejdstilsynet, Morten Vestergaard i en mail til Fyens.dk.

Det er dog ikke lykkedes Arbejdstilsynet at opklare, hvorfor medarbejderen befandt sig bag robotanlæggets sikkerhedsafspærring, da der ingen vidner var til ulykken.

Efterfølgende har Borring Plast instrueret alle medarbejdere om faren ved at opholde sig i robottens arbejdsområde, samt sat skilte op.

Originalartikel: https://www.fyens.dk/assens/27-aarig-klemt-ihjel-af-robot-Borring-Plast-faar-tre-paabud-af-Arbejdstilsynet/artikel/3255609

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078