Nu risikerer 35.000 virksomheder tvangsopløsning
Af Stefan Buur Hansen
Godt 140.000 virksomheder har indleveret et regnskab til Erhvervsstyrelsen siden 1. januar. Det betyder, at cirka 35.000 virksomheder nu har overskredet den frist, som udløb torsdag ved midnat. Det viser en opgørelse fra brancheforeningen FSR – danske revisorer, som også opgør de mulige konsekvenser.
- Får man indberettet sin årsrapport for sent, kan Erhvervsstyrelsen udskrive en afgift på op til 3.000 kr. per medlem af selskabets øverste ledelse. Afgiften sender styrelsen personligt til alle medlemmer af bestyrelsen eller direkte til direktionen, hvis det er en virksomhed uden bestyrelse. Afgiftens størrelse afhænger af, hvor meget indsendelsesfristen er overskredet, siger erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.
Tvangsopløsninger er selskabshygiejne
Fristen er aktuelt for de virksomheder, der lukkede regnskabsbøgerne 31. december. Det gælder for cirka syv af ti danske virksomheder.
Sidste år afleverede over 21.000 danske selskaber med kalenderårsregnskab deres årsrapport for 2016 mere end to uger efter fristen. De modtager et rykkerbrev fra Erhvervsstyrelsen. Kommer der ingen reaktion på dette, risikerer virksomheden at blive tvangsopløst. Det sker hvert år for et par tusinde virksomheder, oplyser FSR – danske revisorer.
- Tvangsopløsningerne er en del af det, man kan kalde selskabshygiejnen i Danmark. De sikrer, at inaktive selskaber lukkes ned, siger Tom Vile Jensen.
- Men der er også tilfælde, hvor ejeren ikke ønsker at få tvangsopløst sit selskab. Sker det, har man mulighed for at få selskabet genoptaget ved at sende en ansøgning til Erhvervsstyrelsen. Gør man det, er det blandt andet et krav, at en revisor skal afgive en erklæring om, at selskabets kapital er til stede, og at der ikke er ulovlige aktionærlån. Ud over udgiften til revisor kan der også være krav om, at ejerne indskyder flere penge i selskabet for at overholde kravet om, at selskabets kapital skal være tilstede.
Alene i løbet af det sidste døgn har omkring 5.000 virksomheder afleveret årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Omkring 175.000 af virksomhederne lukker regnskabet 31. december - det svarer til cirka 70 procent af de virksomheder, som skal indberette årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
| Fakta: Hvad sker der, hvis en virksomhed afleverer årsrapporten for sent Har et selskab ikke indberettet årsrapporten senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, sender Erhvervsstyrelsen et rykkerbrev – et påkrav – om indsendelse af selskabets årsrapport senest otte hverdage fra brevets datering. Hvis selskabet indberetter årsrapporten inden denne frist, er der ingen konsekvenser fra Erhvervsstyrelsen. Hvis selskabet ikke overholder ottedagsfristen, bliver alle i selskabets bestyrelse pålagt en afgift. Hvis selskabet ikke har en bestyrelse, vil selskabets direktion få afgiften. Afgiften kan højst være på 3.000 kr. per person, og den starter ved 500 kr. Størrelsen afhænger af, hvor meget indsendelsesfristen er overskredet. I påkravsbrevet fra Erhvervsstyrelsen indgår desuden en anden frist på fire uger. Hvis ikke selskabets årsrapport er indberettet inden fire uger efter påkravsbrevets datering, kan Erhvervsstyrelsen oversende selskabet til tvangsopløsning ved skifteretten. Et selskab oversendt til tvangsopløsning kan i dette tilfælde genoptages, hvis selskabet indenfor de seneste fem år ikke har været sendt til tvangsopløsning tidligere, og en godkendt revisor skal afgive en erklæring om, at selskabets selskabskapital er til stede, og at der ikke er ulovlige ledelses- eller kapitalejerlån. (Kilde: FSR – danske revisorer) |
