23948sdkhjf

PMC Group på opkøb i Indien

Hydraulik-koncernen har købt det indiske selskab Winstar Hydraulics private Ltd.
Winstar Hydraulics producerer hydrauliske systemer til regulering og styring af vindmøller. Siden 2007 har den indiske virksomhed samarbejdet med PMC Group.

Efter overtagelsen skifter inderne navn til PMC Winstar Ltd., og to af de tidligere ejere fortsætter på ledende poster i det nye selskab.

Følger kunder ud
Med købet forstærker PMC sin position på det asiatiske marked, og det indiske datterselskab skal ledes fra Danmark, hvor PMC Group har afdelinger i Søborg og Esbjerg.

- Indien er et interessant marked for vindmølleindustrien, og sammen med vores virksomhed i Qingdao, Kina, får vi nu en stærk etablering i Asien. Også vores nordiske kunder inden for andre segmenter er etableret her, og opkøbet skal derfor udgøre basen for PMC’s øvrige aktiviteter i Indien. Opkøbet er et eksempel på vores strategi om at følge kunderne i deres globale ekspansion, siger PMC Groups koncernchef Mikael Andersson.

Winstar Hydraulics har ca. 40 ansatte og har afdelinger i Bangalore og Chennai, hvor flere af PMC’s kunder ligeledes er til stede.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095