23948sdkhjf

Nyt underskud bliver det sidste

SubC Partner havde røde tal for andet år i streg – men næste år bliver de sorte, lover direktøren

2017 endte med et underskud før skat på 22,9 mio. kr. hos SubC Partner. Dermed blev resultatet værre end 2016, hvor minusset endte på 13,0 – og det skulle egentlig have været en enlig svale. Det skriver JydskeVestkysten.

Administrerende direktør Tommy Klein forklarer, at det skuffende resultat skyldes det lave aktivitetsniveau i olie- og gasindustrien, og at situationen er blevet forstærket af, at flere af virksomhedens store kunder i 2017 har skiftet ejer og derfor har været tilbageholdende med opgaver.

2018 bliver til gengæld meget bedre, lover han.

- Vi har de sidste to år foretaget strategiske tilpasninger, og den nye strategi lønner sig. Vi kan derfor glæde os over, at 2017 nu er historie, og vi ser ind i et 2018 med sorte tal på bundlinjen og spændende projekter i ordrebogen. Vi er faktisk i en situation, hvor vi ansætter og søger p.t. både offshore-personale samt projektledere og forskellige discipliner indenfor ingeniørfaget, siger Tonny Klein.

Originalartikel: https://www.jv.dk/erhvervesbjerg/SubC-Partner-vil-tilbage-med-sorte-tal-paa-bundlinjen/artikel/2619812

SubC Partner A/S
mio. kr. 2017 2016
Bruttofortjeneste 27,9 48,5
Resultat af primær drift -21,3 -11,5
Resultat før skat -22,9 -13,0
Årets resultat -17,9 -10,2
Balancesum 53,9 61,0
Egenkapital 3,5 13,0
Antal ansatte 67 86
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125