Koks-krig rammer Løgstør Rør
Efter flere år med underskud skulle 2004 være vendepunktet for Løgstør Rør, men koks-krigen med Kina sender stålpriserne i vejret og ramt Løgstør Rør på bundlinien.
- Vi risikerer, at det bliver dyrt, og det kan ende med et tab, der tager det overskud, vi skulle have haft. Det er rigtig surt, siger adm. direktør Ole Bøgelund til Dagbladet Børsen.
Baggrunden for de dystre meldinger er en stigning på hele 75 pct. i prisen på stål i år. Det er resultatet af EU’s krig med Kina om prisen på koks, kan man læse i Dagbladet Børsen.