23948sdkhjf

L-tek får ny direktør

Efter 17 år giver ejer og direktør, Lars Nielsen, til september stafetten videre

Til september tiltræder 53-årige Palle Martin derfor som administrerende direktør hos L-tek.

- Ansættelsen af en ny administrerende direktør er et markant og offensivt skridt i virksomhedens historie. Med så stor vækst i både omsætning og antallet af medarbejdere, er det nødvendigt at styrke ledelsen yderligere, siger bestyrelsesformand Stig Ersgard.

L-tek har siden starten i 2001 været underleverandør til en lang række kunder, heriblandt vindmølle-, logistik- og fødevareindustrien. Virksomheden startede som et enmandsfirma, men tæller i dag mere end 100 medarbejdere.

Palle Martin kommer senest fra en stilling som administrerende direktør på Randers Tandhjulsfabrik, og har tidligere været vicedirektør for Johnson Controls Denmark.

Han siger om sit valg om at skifte arbejdsplads, at der er to forhold, der gør sig gældende:

- For det første finder jeg L-tek meget interessant. Den hastige vækst og enorme udvikling, der er sket på relativt kort tid, tiltaler mig meget. Der ligger spændende opgaver i at professionalisere virksomheden og være med til at fremtidssikre L-tek.

- Den anden ting jeg vil fremhæve er persongalleriet i og omkring L-tek. Det er meget interessante mennesker, som jeg ser frem til at samarbejde med, slutter Palle Martin.

Ejer Lars Nielsen skruer samtidig op for kundekontakten, produktionstekniske opgaver samt optimering og udvikling af L-tek´s setup.

- Det er opgaver, jeg brænder meget for, og jeg håber, min synlighed vil udvikle endnu tættere samarbejde med vores kunder, siger Lars Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078