Klumme: Astronomiske timepriser i fødevarekontrollen
Fødevarekontrollører med timepriser på over 2.000 kr. er et af de meget håndgribelige resultater af fødevareforliget fra sommeren 2010 for de af vores medlemsvirksomheder, der laver udstyr til fødevaresektoren.
En virksomhed skal betale mere end 500 kr. for hvert påbegyndt kvarter, fødevarekontrollen er på besøg i virksomheden. Dertil kommer et fast grundgebyr på 350 kr. Det betyder, at et besøg på 45 minutters varighed kommer til at koste virksomheden 1.900 kr., og det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt.
Så høje priser skal man normalt til en advokat for at opleve, men her er der tale om en of-fentlig myndighed, som det oven i købet er lovpligtigt at få besøg af. Og man bestemmer ikke selv som virksomhed, hvor ofte man skal have besøg af de dyre fødevarekontrollan-ter. Det sørger myndighederne selv for.
Argumentet fra fødevaremyndighederne er, at det er administrativt enklere at have én gebyrsats end at skulle fakturere den tid, der går til for- og efterbehandling af eventuelle prøver ude på de enkelte virksomheder, som har haft besøg, samt den tid der går til administration hos fødevaremyndigheden.
Det er i mine ører et noget søgt argument. Alle andre brancher, jeg kender, er i stand til at udspecificere de enkelte elementer i en regning. Når fødevaremyndighederne ikke udspe-cificerer de enkelte dele, men bare sender den besøgte virksomhed en astronomisk reg-ning med en timepris på mere end 2.000 kr., er det svært ikke at få den tanke, at det er, fordi administrationen fylder for meget. Og det ville jo ikke se godt ud på en udspecificeret regning.
Hvis jeg præsenterede tilsvarende regninger og timepriser for mine kunder, ville min forretning hurtigt løbe tør for kunder, men fødevarekontrollen har jo ingen konkurrenter, så de er ikke ligeså prisfølsomme som almindelige brancher.
Jeg har svært ved at se nogen fornuftig forklaring på de høje timepriser, men hvis den findes, må Fødevarestyrelsen meget gerne rykke ud med den. Indtil da vil jeg undre mig over at leve i et land, hvor offentlige myndigheder kan beslutte at sætte prisen på sine lovpligtige ydelser så højt, at få andre brancher kan være med.
Kilde: DS Håndværk & Industri - http://www.ds-net.dk
