To ISO-certificeringer til Scaniro
Øgede krav fra kunderne har fået den nordjyske underleverandør til at gennemgå hele to certificeringer på én gang.
Administrerende direktør Lars Ole Rærup forklarer, at flere og flere kunder stiller krav om øget standardisering, og han forventer da også, at de kan være med til at give øget vækst hos Fjerritslev-virksomheden.
- Især en stor kunde i Sverige har lagt pres på. Men jeg forventer også en effekt på bundlinjen i og med, at vi gør tingene med mere sikker hånd, udtaler Lars Ole Rærup til Nordjyske Stiftstidende.