23948sdkhjf

Hydra-Grene kæmper med svag efterspørgsel

Afsætningen til kunder i vindmølleindustrien går stadig trægt hos hydraulik-virksomheden. Det blev derfor til tilbagegang i både omsætning og overskud i 2010.
Hydra-Grene realiserede i 2010 en omsætning på 391 mio. kr. mod 417 mio. kr. i 2009. Tilbagegangen skyldes en reduceret efterspørgsel fra vindmølleindustrien, hvorimod afsætningen til den øvrige industri blev forbedret i forhold til året før.

Årets resultat af primær drift (EBIT) blev på 56 mio. kr. mod 63 mio. kr. i 2009. Resultatet er bedre end den senest udmeldte forventning. Resultat før skat faldt med 4,7 mio. kr. til 55,3 mio. kr. i 2010.

Bedre efterspørgsel i 2011
- Fra industrien generelt forventes der i 2011 en stabil efterspørgsel, og på enkelte områder en øget aktivitet. Fra vindmølleindustrien specifikt forventes der i 2011 en bedring af efterspørgslen, hvoraf en stigende del forventes leveret uden for Danmark, skriver Hydra-Grene i sit årsregnskab.

Hydra-Grene forventer i 2011 at realisere en omsætning i størrelsesordenen 450 mio. kr. med et EBIT i intervallet 50-60 mio. kr.

Søsterselskabet Grene oplevede til gengæld vækst i 2010. Omsætningen steg fra 1,140 mia. kr. til 1,237 mia. kr., og EBIT steg med 17 mio. kr. til 48 mio. kr. Hos moderselskabet Schouw & Co. steg omsætningen med mere end 1 mia. kr. til 9,451 mia. kr. Resultat før skat blev dog et underskud på 241,2 mio. kr. mod et plus på 101,5 mio. kr. i 2009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094