23948sdkhjf

Blücher Metal udvider domicilet

Blücher Metal, der er en førende producent af afløbssystemer i rustfrit stål, udvider sit hovedsæde, og det er Jørgen Friis Poulsen A/S (JFP), der skal stå for byggeriet.

Herning-entreprenøren oplyser, at byggeriet omfatter en 4.200 kvadratmeter stor udvidelse til lager og produktion, som opføres i forlængelse af den eksisterende bebyggelse på Pugdalvej i Vildbjerg.

Bygningen kommer også til at rumme forsendelseskontor, toiletter og portsluser, mens der skal udføres velfærdsarealer i den eksisterende tilstødende hal.

- Hos JFP arbejder vi i hele landet, ikke mindst i Aarhus og København, men vi glæder os altid, når vi kan udføre opgaver på vores egen hjemmebane – og opgaven for Blücher er ingen undtagelse. Heldigvis kan vi stort set med det samme sætte spaden i jorden i Vildbjerg, skriver JFP på sin hjemmeside.

Bygningen, der skal stå færdig primo 2019, bliver opført i betonelementer i stil med det resterende domicil. I området skal JFP desuden udføre arbejdet med ramper, ny belægning, hegn, port og ny p-plads.

rg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078