23948sdkhjf

FJ Industries runder 200 millioner

Også 2017/2018 bød på solid vækst hos den fynske virksomhed

Omsætningen steg med 8,9 procent hos FJ Industries i 2017/2018 og endte dermed på 203,6 mio. kr.

På bundlinjen var der umiddelbart tale om en tilbagegang på 14 procent til et overskud på 24,8 mio. kr.

Det skyldes dog, at FJ Industries i sommeren 2017 solgte overfladebehandleren DOT – og fraregner man det, var der tale om en stigning i overskuddet på 17,8 procent, oplyser FJ Industries i sit årsregnskab.

- De for virksomheden afgørende forretningsområder er på et højt og stabilt momentum, hvorfor ledelsen anser udviklingen og resultatet for regnskabsåret for meget tilfredsstillende, skriver FJ Industries i sit årsregnskab.

- Der er fortsat god tilgang af nye kunder, der sammenholdt med et generelt højere aktivitetsniveau hos den overvejende del af virksomhedens eksisterende store kunder, har drevet den positive udvikling, lyder det videre.

Også i 2018/2019 forventer virksomhedens ledelse vækst i både omsætning og overskud.

FJ Industries A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Nettoomsætning 203,6 186,9
Resultat før finansielle poster 26,2 23,3
Resultat før skat 24,8 29,0
Årets resultat 20,0 24,2
Balancesum 169,4 160,4
Egenkapital 90,1 82,5
Antal ansatte 237 221
Regnskabsåret blev afsluttet 30. april 2018

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093