23948sdkhjf

Nyt om navne: IC Electric øger fokus på automation

Installationsvirksomheden vil være endnu stærkere blandt industrikunderne og har derfor ansat ny projektleder

54-årige Jens Olesen er netop tiltrådt som projektleder hos installatørvirksomheden IC Electric. Han er specialist i PLC/HMI-programmering af PacDrive-serien fra Schneider Electric og har 20 års erfaring med programmering, idriftsættelse og servicering af automationsanlæg fra blandt andet Schur og SR Pack.

- Jeg ser frem til at udnytte mine kompetencer og mange års erfaring til at videreudvikle forretningsområdet inden for industriautomation hos IC Electric, siger Jens Olesen, der fortsætter:

- I første omgang stiller jeg skarpt på opgradering og servicering af eksisterende automationsanlæg samt dataopsamlings- og softwareprojekter – primært med programmering i SoMachine, SoMachine Motion og Simatic S7 fra Schneider Electric og Siemens. Desuden skal jeg være projektleder på større automationsprojekter og opbygning af nye automationsanlæg.

Det er en del af IC Electrics strategiske mål at fortsætte væksten inden for segmentet industrikunder.

- Vi er rigtig glade for at have fået Jens med ombord. Vi er allerede stærke inden for industriinstallationer og maskinservice. Ansættelsen af Jens styrker vores kompetencer inden for automation yderligere og dermed ambitionen om at være full-service leverandør for vores industrikunder, fastslår direktør hos IC Electric, Carsten Due.

Kigger man frem i tiden, er forventningerne hos IC Electric positive i forhold til at øge aktiviteterne inden for automation i industrien:

- Automatisering dukker op alle vegne. Det manuelle arbejde erstattes med mere effektive arbejdsprocesser. Hos IC Electric servicerer vi industrikunder i mange forskellige brancher, og der er ingen tvivl om, at vores evne til at opbygge, optimere og servicere automationsanlæg er afgørende både nu og i fremtiden, siger Carsten Due, og tilføjer:

- Jeg forventer, at vi kommer til at opleve øget aktivitet og får brug for at tiltrække flere specialister i automation fremover. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109