23948sdkhjf

AH Industries bygger ny fabrik

Den danske metalvareproducent vil have del i det kommende vindmølleeventyr i Taiwan

Sammen med en lokal samarbejdspartner, Yeong Guan Group, skal AH Industries producere maskinbearbejdede komponenter i Taiwan til blandt andet Siemens Gamesas havvindmøller.  

- Vores formål er at udbygge leverandørkæden inden for havvindaktiviteter i Taiwan og det sydøstasiatiske område. Aftalen er et stort skridt for AH Industries, da det styrker vores i forvejen gode samarbejde med Siemens Gamesa og åbner yderligere muligheder for os både i Danmark og Kina, siger Adrian R. Willetts, medejer og salgsdirektør i AH Industries.

AH Industries har udover sin danske produktion i Ribe og Horsens også en fabrik i Ningbo i Kina. Den nye, fælles fabrik med Yeong Guan Group i Taiwan ventes klar i 2020.  

Samarbejdspartneren i Taiwan, Yeong Guan Group, er leverandør af støbte og maskinbearbejdede komponenter i Asien med fabrikker i Taiwan, Kina og Thailand. Yeong Guan Group har i en lang årrække været såvel kunde som leverandør til AH Industries.

I forhold til vindmølleproducenten Siemens Gamesa har AH Industries og Yeong Guan Group indgået en ikke-bindende samarbejdsaftale om produktion af store stål- og metalkomponenter.

- Siemens Gamesa er fast besluttet til at støtte op om udviklingen af hele det taiwanesiske havvindmarked, herunder forsyningskæden. Sammen med stærke samarbejdspartnere som AH Industries og Yeong Guan Group kan vi bidrage med opnåelse af regeringens mål: 5,5 gigawatt af havvindkraft installeret inden 2025, siger Niels Steenberg, executive general manager for Siemens Gamesa Offshore Asia Pacific.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08