Nyt om navne: To nye hos Trimatic
Martin Jürgensen, 42 år, er ansat som projektleder hos Trimatic Automation.
Han har flere års erfaring med projektledelse og har kendskab til både software og hardware. Martin Jürgensen er uddannet elinstallatør og stærkstrømstekniker, og har syv års erfaring som automationstekniker/programmør/projektleder hos Eldan Recycling og senest ni år som projektleder hos Scancab.
Samtidig er Henrik Holm-Melin, 44 år, blevet udnævt til head of electrical design.
Han er uddannet elinstallatør og har siden 1997 arbejdet med elkonstruktion. Henrik Holm-Melin har siden 2005 været ansat hos Trimatic Automation. Han har specialiseret sig i Eplan-konstruktion og siden juli måned, som den første i Norden, været Eplan-certificeret.