23948sdkhjf

Populære konferencer på Automatik-messe

Messens konferencer har rundet 1.000 tilmeldte

Emner som Industri 4.0 og robotter i produktionen er populære blandt de besøgende på næste uges Automatik-messe. Allerede nu har flere end 1.000 personer forhåndstilmeldt sig konferencerne. Det oplyser arrangøren, MCH, i en pressemeddelelse.

Konferencerne byder på indlægsholdere fra både ind- og udland, herunder repræsentanter fra virksomheder som Microsoft, Novo Nordisk, Grundfos, Teknologisk Institut, Festo, Universal Robots og Innovation Lab.

De vil alle komme ind på aktuelle udfordringer og problemstillinger i automations- og robotbranchen, og emnerne spænder derfor vidt lige fra Industri 4.0, maskinsikkerhed og fremtidens industrirobotter til digital ledelse og kunstig intelligens.

Det er særligt konferencerne om Industri 4.0 og robotter i produktionen, der er populære blandt de besøgende på årets messe, der åbner om blot en uge:

- Automatiks konferenceprogram giver de besøgende en enestående mulighed for at stoppe op i den travle hverdag, få nye input og idéer til nye løsninger. Derfor er vi naturligvis glade for den store opbakning til konferencerne, siger Mona Jakobsen, projektchef i MCH Messecenter Herning.

Bliv klædt på til digital ledelse
En af årets nyheder på Automatik er to ledelseskonferencer, hvor ledere i automations- og robotbranchen får mulighed for at hente værdifulde input fra nogle af branchens skarpeste profiler.

På messens åbningsdag kan man få et radikalt, nyt perspektiv på digitalisering, når den internationale indlægsholder Ashkan Fardost holder oplægget ”Everyone Has Misunderstood Digitalization - A Radically New Perspective for Leaders and Innovators”.

Her taler Ashkan Fardost om, hvordan digital teknologi og internettet påvirker industrien, samfundet og menneskers adfærd. Ifølge foredragsholderen er digital teknologi og Internettet med til at forvandle menneskelig adfærd og skabe nye forventninger, da mennesker, der vokser op med internettet, har en radikalt anderledes tilgang til deres arbejdsliv.

Det er også på åbningsdagen, at konferencen ”Digital Ledelse i en digital virkelighed” afholdes. Her kan besøgende blive inspireret af tre oplægsholdere, der har den digitale førertrøje på, og som taler om, hvordan digitaliseringen og den eksponentielle teknologiudvikling forandrer markedet og vilkårene så radikalt, at det i den grad udfordrer lederrollen.

Tina Moe, foredragsholder og topleder fra farma- og ingeniørbranchen, vil holde oplægget ”Ledelse i en digital tid - vi skal skifte ledelsesstil til en digital og hurtig foranderlig verden”. Hertil vil Anders Hvid, stifter af Dare Disrupt og medforfatter af ”Face the Future”, tale ud fra temaet ”Forstå fremtiden - få styr på teknologien eller bliv forstyrret”, mens Erick Thürmer, direktør i Thürmer Tools, vil tale om ”Transformerende ledelse fra Titanic til Amazon”.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078