23948sdkhjf

Ekspert: Nye maskiner kræver nye værktøjer

Nye generationer af værktøjer sikrer optimal udnyttelse af maskinernes muligheder, lyder det fra spåntagningsspecialist

Er du opmærksom på den nye generation af værktøjer, der imødekommer dit behov for hurtige og effektive løsninger til masseproduktion? 

Præcis og stabil bearbejdning
Værktøjsproducenterne, blandt andet Iscar, introducerer i stadigt stigende tempo højeffektive værktøjer til for eksempel multispindel-bearbejdningscentre, til krævende bearbejdning af eksotiske og højtemperatur-materialer samt til levering af højtrykskøling direkte til bearbejdningsområdet.

Multispindel-bearbejdningscentre sparer værktøjspladser ved at bruge avancerede multifunktions-værktøjer til sekventielle bearbejdninger. Herved reduceres opsætningstiden, da man monterer og justerer det samme værktøj på hver spindel.

Jonas Kristensen er uddannet industritekniker, og han har syv års erfaring som industritekniker fra virksomhederne Elos Medtech Pinol samt Koatek, inden han kom til KJV. Han har stået i lære hos Koatek.

Sparer kunder tid
Et andet formål med at anvende multi-spindelmaskiner uden Z-akse-kompensation er at lette den aksiale justering, der er nødvendig for at opnå større gentagelsesnøjagtighed. Dette sikrer en mere præcis og stabil bearbejdning over alle spindler - og reducerer bearbejdningstiden. 

Tilpasning af komplicerede multifunktions-værktøjer til en bearbejdning kræver en længere opstillingstid, flere ressourcer og finjusteringsprocedurer af kunden. Derfor foretrækker multispindel-maskinproducenterne i samarbejde med værktøjsleverandørerne at levere alt-inklusive værktøjsløsninger, som er tilpasset til hvert enkelt emne.

Disse løsninger sparer tid for kunden, mindsker down-tiden og reducerer behovet for menneskelige ressourcer til opstartsprocedurer - specielt ved større projekter.

Minimums Smøring (MQL)-teknologi anvendes i vid udstrækning til multispindel-maskiner, da man undgår problemet med væskelækage fra maskinen og ikke behøver ekstraudstyr til returvæske. MQL hjælper med at opretholde maskinens præcision ved kontinuerlig drift, forbedrer spånkvaliteten, og repræsenterer en "grøn" teknologi til et sundere arbejdsmiljø.

Værktøjer, der arbejder med MQL, har et andet design og tilbehør, end værktøjer der arbejder med konventionel køling. Erfaringer fra maskinproducenter, der bruger dette MQL-kølevæskekoncept, har gjort det muligt for værktøjsleverandørerne at udvikle passende MQL-værktøjsløsninger, der sikrer en høj kvalitet i bearbejdningsprocessen.

Reducerer omkostninger
Anvendelse af højtryks-kølevæske i ind- og afstiksoperationer giver fremragende spånbrydningsresultater i alle materialer, og reducerer - eller endda eliminerer - løsægsdannelse, især ved bearbejdning i rustfri stål og højt legeret stål.

For at udnytte disse muligheder har eksempelvis Iscar udviklet en bred vifte af værktøjer til dreje-, ind- og afstikopgaver med højtrykskøling samt adaptere til de anvendte maskiner på markedet.

Iscars Modular Grip-systemer til højtrykskøling er udviklet for at reducere værktøjsomkostningerne og er en kompakt løsning, der sparer plads i maskinen.

Samtidig er det en nem løsning for at få køling ud til platten. Samarbejde med maskinproducenterne har ført til udviklingen af standardlinjer med adaptere til de fleste maskiner såsom VDI og CAPTO.

Multispindel-maskiner kræver ofte justering af værktøjets udhæng. Et svar på dette - der bevarer højtrykskøling - er kan være Iscars Multi Connection (MC) JHP-linje til dreje-, gevind-, ind- og afstiksværktøjer. Værktøjsholderen er med bundforsynet køling, der muliggør en enkel og stiv bespænding, samtidig med en fleksibel længdejustering med køleudgangen i multi-forbindelsesværktøjet.

Værktøjer med køleudtag (JHP) giver også en fordelagtig ydelse, når der påføres konventionelt tryk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094