23948sdkhjf

Her får tusindvis af computere nyt liv

Allerød-virksomheden Tier1Asset er med til at sænke mængden af IT-skrot. Computere renses, opgraderes og returneres til markedet

Kan man bremse CO2-udledningen både på input- og outputsiden, når det handler om IT-skrot?

Det mener Allerød-virksomheden Tier1Asset med omkring 85 ansatte i Danmark og sælgere i Tyskland og England, at man kan.

Her har man specialiseret sig i at købe brugte computere fra virksomheder over hele verden. Fra sin fabrik sørger virksomheden for, at filer slettes, og at computerne anonymiseres på alle tænkelige måder.

Efter en hovedrens installeres den nyeste version af Windows, inden maskinerne ryger tilbage på verdensmarkedet.

Tidligere ville computerne blive anset for værdiløse og i bedste fald ende i myndighedernes net. Nu er Tier1Asset med til at sikre, at de forbliver i det store kredsløb og fortsat gør gavn i nye ejeres hænder.

- Vi sørger hvert år for, at 250.000 computere får nyt liv og stadig er fuldt på højde med mange nye maskiner. På 90 procent af det udstyr, vi behandler, forlænger vi levetiden med cirka syv år. Det gør, at der ikke er grund til at producere så mange nye computere, når vi kan forlænge de eksisterendes levetid, siger Tier1Assets administrerende direktør, Peter Hemicke.

Han påpeger, at Tier1Assets i 2018 har sparet kloden for omkring 36.000 ton CO2.

- Inden for fem år forventer vi at genoplive 750.000 computere. Til den tid vil vi kunne spare verden for mere end 100.000 ton CO2, siger han.

Politisk bevågenhed
Peter Hemicke efterlyser langt mere politisk bevågenhed for at få nedbragt omfanget af vestligt elektronisk skrot, der glider uden om myndighedernes kontrol for i stedet at skabe miljøproblemer i den tredje verden.

FN’s 17 verdensmål sigter mod at gøre kloden mere bæredygtig blandt andet via bedre industriel genanvendelse af ressourcerne. Men for Peter Hemicke er FN’s verdensmål mere end "blot" en grøn dagsorden. Han påpeger, det også handler om bekæmpelse af fattigdom og om at fremme kvalitet i uddannelserne gennem IT.

For Peter Hemicke handler det også om at styrke muligheder for livslang læring blandt fattige ved at lette adgangen til information og kommunikation.

- Det drejer sig naturligvis om, at vi vil være med til at reducere industriens C02-udslip på globalt plan. Men det handler også om, at hvis vi kan gøre en brugt computer levedygtig, kan vi styrke knap så ressourcestærkes nem og billig adgang til den nyeste teknologi, siger Peter Hemicke.

Ender i Afrika og Asien
Det estimeres således, at der globalt produceres 44,7 millioner ton IT-affald årligt. Det svarer til vægten af 4.500 Eiffeltårne.

Alene i EU produceres 8,7 millioner ton elektronikaffald hvert år. Men kun 25 procent - cirka 2,1 millioner ton af IT-affaldet i EU - indsamles og genanvendes altså. Dermed forsvinder hele 75 procent af EU’s elektroniske skrot uden om myndighedernes kontrol.

Meget tyder på, at mere end seks millioner ton af EU’s IT-affald ulovligt og illegalt ender i skrotbjerge primært i Afrika og Asien, hvor miljøkrav og -håndteringen er tæt på nul. Det minder om de forkætrede skibskirkegårde.

Det er problematisk, ikke mindst fordi IT-affald indeholder mange farlige stoffer. Hvis det ikke behandles forsvarligt, er indmaden i elektronik - bly, cadmium, kviksølv, bromeret plast og PCB - miljømæssigt stærkt risikofyldt .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109