23948sdkhjf

Uddannelses-event fik fat i de unge i Århus

Der var børn og unge i massevis med i teltet, da Jern & Maskinindustrien i weekenden bød på en uddannelsesmesse i Århus for at trække unge til industrien

Der var gang i svejseapparaterne, da Jern & Maskinindustrien og magasinet Søfart lørdag havde inviteret på uddannelsesmesse i et telt midt i Århus. Massevis af børn og unge var interesserede i at få svejsehjelm på og prøve at lave deres egen svejsning hos Give Staal.

Grundfos havde sat en motionscykel op, hvor man kunne producere strøm, som gik til en pumpe, som pumpede vand højt op i luften. Det var der også mange, der prøvede.

Blandt virksomhederne på "Fremtidens uddannelse og karriere i Århus" var også Danfoss og Mærsk.

En lang række faglige skoler præsenterede deres tilbud. Det gjaldt blandt andet Aarhus Tech, Aarhus Maskinmesterskole og Simac fra Svendborg.

Organisationen Industritekniker.nu var repræsenteret ved Henning Dam, som kunne fortælle om alle mulighederne i industritekniker-uddannelsen.

- Mange tror, at man er låst, når man har taget en faglært uddannelse. Men det er helt forkert. Der er mange muligheder i faget. Man kan blive indkøber eller sælger, og man kan også læse videre for eksempel til maskinmester, produktionsteknolog eller ingeniør, sagde Henning Dam.

"Fremtidens uddannelse og karriere i Århus" bød også på en fodboldturnering, hvor en række teenagehold spillede mod hinanden. Som afslutning kunne deltagerne komme ind og se en forestilling med Flying Superkids i et cirkustelt ved siden af messeteltet.

Eventchef hos Nordiske Medier, Michael Gejel, oplyser, at omkring 1.500 unge deltog i eventen, der betegnes som en stor succes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.752