23948sdkhjf

Vaskemaskine til 125 kilos aluminiumsaksler

Hydro Precision Tubing i Tønder har investeret i en ny vaskemaskine til aluminiumsbillets

Hydro Precision Tubing producerer aluminiumsprofiler til mange formål og mange brancher. Fremstillingen foregår ved at presse en aluminiumsbillet (en massiv stang af aluminium) igennem et værktøj med den ønskede form ved en temperatur på cirka 500°.

Hydro og deres kunder, eksempelvis i bilindustrien og kølebranchen, har store kvalitetskrav til de færdige emner, hvilket er baggrunden for, at Hydro vasker deres aluminiumsbillets, inden de anvendes i produktionen. Det sker for at fjerne overfladesnavs, som ikke må blandes med i de færdige emner.

Tørres og vaskes på 60 sekunder
Frecon har løst opgaven hos Hydro i tæt samarbejde med VJ-Rørteknik i Esbjerg og Unimation i Tønder.

- Det var oprindeligt VJ Rørteknik, som havde fået opgaven, og de kunne godt bruge vores hjælp til design af vaskemaskinen, siger senior design engineer Jens Juul fra Frecon.

- Vi lavede nogle designforslag til, hvordan en 125 kg rund massiv aluminiumsaksel kan vaskes og tørres i en stor vaskemaskine, som skal køre døgnet rundt og vaske en aluminiumsbillet med en cyklustid på omkring 60 sekunder. Hydro valgte ét af vores forslag, og projektet blev sat i gang.

Vaskemaskinen er produceret i rustfri stål af smedene fra VJ Rørteknik.

- Den skulle passe ind i en helt ny produktionslinje, som Hydro var ved at få lavet i England, så der var en del krav til vaskemaskinen, som skulle overholdes og ikke mindst til, hvad den skulle kunne udføre. Elinstallationen er udført af Unimation fra Tønder, som har stor erfaring med, hvordan Hydro gerne vil have installeret deres maskiner, siger Jens Juul.

Vaskemaskinen er nu installeret og er en del af den nye produktionslinje i Tønder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062