Det sker: Anmasi indvier nyt domicil
Fredag den 5. oktober viser Grindsted-virksomheden de nye rammer frem
Hele 1.500 kvadratmeter har Anmasi fået rådighed over i det nye domicil på Thorsvej 240 i Grindsted.
Domicilet ligger kun et stenkast fra det gamle, men der er tale om en stor opgradering for Anmasi.
Her har man nemlig haft mulighed for at skabe et decideret salgs- og servicedomicil med et showroom, hvor kunderne kan se alle virksomhedens vaskeanlæg/filtersystemer.
Det vil Anmasi gerne vise frem for kunder og samarbejdspartnere, og det kommer til at ske fredag den 5. oktober fra kl. 12.30.
Der vil være buffet, fadølsrobot og irsk musik leveret af Tom Donovan.
S.U Senest mandag den 1. oktober til lh@anmasi.dk.