Milliardordre til FLSmidth
Ordren på de to cementanlæg har en samlet værdi på 250 mio. euro svarende til knap 1,9 mia. kr.
Begge anlæg skal hovedsageligt producere cement til lokale markeder og får en kapacitet på henholdsvis 2.000 og 3.500 tons cement per dag.
De ventes at være klar til drift i løbet af 24 til 36 måneder.
Begge kontrakter inkluderer design og ingeniørarbejde, leverance af udstyr, automationssystemer, uddannelse og rådgivning.
- Disse ordrer markerer kulminationen på et tæt samarbejde mellem kunderne og FLSmidth og demonstrerer vores evne til at arbejde med entreprenører fra hele verden baseret på vores erfaring og kompetencer fra cementindustrien, vores globale tilstedeværelse og vores 12.000 medarbejderes knowhow, siger Jan Kjærsgaard, president for FLSmidths cement-division.