23948sdkhjf

Satair opkøber Aero Quality Sales

Det Amager-baserede flyfirma opruster ved at opkøbe en af verdens firma batteridistributører.
Satair meddeler i dag, at selskabet har opkøbt Aero Quality Sales (AQS), som distribuerer batterier til flyindustrien.

- AQS passer særdeles godt til Satairs forretningsmodel, da vi herved tilføres endnu en dimension i produktporteføljen. Vi forventer, at Satair vil kunne udnytte sin stærke position i markedet til at accelerere salget, ligesom der vil være omkostningssynergier. Opkøbet medvirker til at befæste Satairs vækstambitioner også indenfor ”value added services, siger John Stær, adm. direktør i Satair.

Ikke plus med det samme
Satair forventer, at købet – der har en samlet værdi af $30 mio. (156 mio. kr.) – komme til at øge omsætningen for indeværende regnskabsår med $6 mio. (31 mio. kr.).

Et egentligt plus kommer dog til at lade vente lidt på sig som følge af omkostninger i forbindelse med sammensmeltningen af de to firmaer.

AQS – der har eksisteret siden 1954 – leverer batterier til de fleste flytyper og beskæftiger i dag cirka 20 personer.

Satair – grundlagt i 1957 – er blandt verdens førende distributører af reservedele i fly med cirka 400 ansatte og hovedkontor på Amager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078