23948sdkhjf

Giganter automatiserer e-handelslagre

PostNord og Stadium moderniserer deres lager til e-handel.

PostNord og Stadium har moderniseret og automatiseret e-handelslageret på deres svenske lager for at følge med den stigende aktivitet, som mange onlinebutikker oplever.

Det betyder blandt andet, at manuelle arbejdsgange er blevet enten suppleret eller helt udskiftet med automationsløsninger.

- Med den udvikling inden for e-handel, som vi har haft i flere år, og særligt i det forgangne, har det været nødvendigt for os at finde en mere effektiv logistikløsning, hvor vi går fra manuel håndtering til automatisering, fortæller Daniel Johansson, logistikchef hos Stadium.

Seks nye gange
Den nye automationsløsning leveres af SSI Schäfer og bliver en skræddersyet totalløsning, som inkluderer shuttlesystemet Cuby, pakkestationer, conveyorsystemer til den interne transport, reoler samt et 
WMS-system til styringen af hele løsningen.

- Løsningen består af seks shuttle-gange, der hver især er 100 meter lange og 10 meter høje med plads til 74.000 opbevaringskasser, fortæller Anders Bohlin, Sales Manager, SSI Schäfer Sverige.

Det nye lager skal derudover designes som en fleksibel platform, der kan håndtere flere forskellige kundeopgaver parallelt, så andre kunders ordrer kan håndteres i det samme e-handelslager som Stadiums. Det skal være en omkostningseffektiv løsning uanset størrelsen på de respektive virksomheder, både hvad angår den opbevarede mængde varer og antallet af transaktioner.

- Løsningen fjerner således den tærskel, der kan være for mindre webshops for at komme i gang med automation på lageret. De kan drage fordel af automatisering tidligere sammenlignet med, hvis de selv skulle foretage en investering i automation,” fortæller Magnus Lindskog, produktionschef hos PostNord TPL.

Den nye automatiseringsløsning kommer til at berøre e-handelslogistikken for alle virksomhederne i Stadium-familien: Stadium, Stadium Outlet og Sneakers Point.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152