23948sdkhjf

- Vi har brug for mere uddannelse i automation

Ny industriteknikere er slet ikke uddannede til at køre 9 eller 11 akser

Selv om det måske ikke er det, man vil forvente af en automationsscreening, så blev der talt meget om uddannelse af medarbejdere, da konsulenterne fra Gain & Co besøgte Silkeborg Spåntagning.

For manglende uddannelse kan blive en flaskehals, som forhindrer virksomheden i at vokse fremover.

- De nyuddannede industriteknikere har lært at arbejde med en 2- eller 3-akset fræser. Vi har brug for folk, der kan arbejde med 9 eller 11 akser. Så det gør det svært at finde de rigtige folk. Vi skal automatisere produktionen af ret komplicerede emner, og det skal en god del af vores medarbejdere kunne. De skal kunne lave en automatiseringsløsning for et emne, sagde Paw Lyngaa, der er produktionsdirektør hos Silkeborg Spåntagning.

De bedste er i job
Problemet for mange metalvirksomheder er, at de bedste medarbejdere for længst er i job.

- Hvis vi skal skaffe nogle gode, nye medarbejdere, så må vi selv tage dem ind som lærlinge og uddanne dem, sagde Paw Lyngaa.

Søren Peters, partner hos Gain & Co, foreslog, at Silkeborg Spåntagning opretter en læringscelle, hvor unge medarbejdere kan blive dygtigere til at mestre CNC-maskinerne, før de får lov at bruge de mest avancerede maskiner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.857