H.J. Hansen drømmer om mere plast
Det er imponerende mængder af skrot, der samles på det kæmpe areal ved havnen i Odense, hvor H.J. Hansen Nedbrydning holder til. Den umiskendelige ramme lugt af skrald og skrot rammer næseborene, så snart man træder ind på pladsen.
Hvor får I jeres ressourceaffald som jern, metal og plast fra?
- Det får vi blandt andet fra skrottede biler, der er et kæmpe marked for os. Vi miljøbehandler bilerne ved blandt andet at fjerne batteri, olie og brændstof, og så bliver de hugget op. Jernet bliver sorteret fra ved hjælp af store magneter i persillehakkeren. Dernæst kan vi dele plasten op i tung og let plast.
Det sker i et raffineringsanlæg med et kæmpe badekar, hvor det lette plast flyder ovenpå og det tunge plast falder til bunds, forklarer Sophus Borch, der er produktchef i afdelingen for affaldsressourcer hos H.J. Hansen.
Teknisk proces
Forklaringen lyder enkel, men i virkeligheden er processen ikke så simpel. HJ Hansens kæmpe anlæg og avancerede teknik betyder, at de ikke bare kan håndtere plast og metal, men også problematisk komposit i vindmøllevinger. Komposit, der kan brydes ned, men derefter skal deponeres, fordi det er til skade for miljøet at lade det indgå i et cirkulært forløb.
H.J. Hansen modtager også store mængder skrot fra Fyns genbrugsstationer og forskellige affaldsordninger i hele landet.
- For eksempel lander her cirka 1.000 kølemøbler - om dagen. Cirka 75 procent af alle landets kasserede kølemøbler modtager vi, fortæller Sabina Ricevuto, R&D ingeniør hos H.J. Hansen.
Plasten er problematisk
En stor del af jeres forretning er baseret på jern og metal. En mindre fraktion er baseret på plast. Hvad skal der til, for at I begynder at håndtere endnu mere plast, end I gør i dag?
- Det er ingen hemmelighed, at plasten er en udfordring. Hvis vi for eksempel tager en flaske med kildevand består den typisk af tre forskellige typer af plast: Flasken, etiketten og proppen. Det er i sig selv svært for os at håndtere.
Det er også en udfordring, at plasten ikke er ren. Og vi skal vide præcis, hvilke plasttyper vi får ind. Det er ikke altid muligt, og vi får derfor ikke så store mængder ind, at det retfærdiggør, at vi investerer i nye anlæg, siger Sabina Ricevuto.
Hvad er løsningen?
- Vi kunne for eksempel godt tænke os, at industrien er i stand til at vaske plasten, inden den sendes til genanvendelse, siger Sophus Borch, og suppleres af kollegaen:
- Vi har før i tiden sorteret plasttyperne PE og PP. Men der var ikke nogen, der ville købe det – dengang. I dag har vi følere ud i markedet igen, for der er kommet ny teknik og nye muligheder, og måske kan vi få et samarbejde op at stå med danske aftagningsvirksomheder, siger Sabina Ricevuto, der tilføjer, at i alle de seks år, hun har været ansat hos H.J. Hansen, har genanvendelse af plast været et stort samtaleemne.
Ønsker til fremtiden
Da Jern & Maskinindustriens søstermedie, Magasinet Plast, møder Sabina Ricevuto og Sophus Borch, har de netop været til møde med Miljøstyrelsen.
Hvad talte I om?
- Vi talte blandt andet om de ønsker, vi har til fremtiden og de udfordringer, H.J. Hansen står overfor. Vi ønsker mere end andet at være med til at øge den cirkulære økonomi, men det kræver nogle lovændringer på plastområdet. Hvis vi kunne få lov til at tage flere plasttyper ind hos os, kan vi også gøre langt mere plast nyttefuldt i det store billede, siger Sophus Borch.
