BILLEDSERIE: Print puster traditionel bearbejdning i nakken
Danske industrivirksomheder bør kigge mere i retning af 3D-printede metalemner.
Det mener Teknologisk Institut.
- Vi er bagud i forhold til udlandet. De danske virksomheder tøver, siger ph.d. Jeppe Byskov, der er leder af det ny Center for Industriel 3D-print ved Teknologisk Institut i Århus.
Og det selv om næsten 30 pct. af virksomhederne faktisk er interesserede i 3D-metalprint.
- Det bliver sagt, at 3D-print er for dyrt, at kvaliteten er for dårlig, og at det er svært at komme i gang med. Vi vil vove at påstå, at det er myter. For nogle år siden var det nok rigtigt, at der var nogle defekter i 3D-printede metalemner. Men i dag har vi densiteter på 99,9 procent. Oftest er 3D-printede emner mere massive end støbte emner, siger Jeppe Byskov.
- Boeing og Lufthansa er parat til at sætte 3D-printede emner i deres fly. Så helt skidt kan det ikke være, siger han.
En rapport om 3D-metal-print fra Teknologisk Institut tidligere i år viste, at kun 3 pct. af fremstillingsvirksomhederne bruger 3D-metalprint. Men yderligere 26 pct. kan se potentialer i teknologien.
To nye 3D-printere
I kælderen på Teknologisk Institut står Jeppe Byskov midt i det ny center med to funklende nye 3D-printere til metalemner. Den største, en SLM 500, koster omkring 10 mio. kr. fra ny. Den har et printkammer, der er 500 millimeter langt. Den er udstyret med fire fiberlasere, hvilket betyder, at svejsningen af metalpulveret foregår relativt hurtigt.
Centret er blevet kraftigt opgraderet med AM Line 4.0-projektet. Det er en stor satsning på industriel 3D-print, hovedsageligt metalprint med et budget på 88 mio. kr. Bag AM Line står blandt andre Innovationsfonden, DTU, Teknologisk Institut, Danfoss, Grundfos og Niras.
Hydraulikblok og tandhjul
På en disk ligger en stribe af de 3D-emner, som centret har printet indtil nu. Det er blandt andet en hydraulikblok. Oprindeligt vejede den 20 kilo, da den blev fremstillet traditionelt. Med 3D-print er den kommet ned på 1 kilo. Så mulighederne er store.
Et andet produkt er tandhjul til den danske producent Ceramic Speed. Tandhjulene er nærmest uvirkeligt lette, fordi de er 3D-printede med mange hulrum i det indre. Det er heller ikke noget, man kunne opnå med almindelig spåntagende bearbejdning. Et andet produkt er pick-up’er fra danske Ortofon.
Til plastsprøjtestøbning har Teknologisk produceret et værktøj til en Lego-støbeform, som er kølet med bittesmå kølekanaler i de kritiske områder. Lego har vist, at firmaet kan formindske takttiden fra omkring 30 sekunder til en fjerdedel. Med andre ord kunne der støbes fire gange så hurtigt med det ny 3D-printede værktøj som med det gamle.
Ud til virksomheder
Markedet for 3D-print i metal udvider sig stærkt i disse år, og leverandørerne tilbyder stadig flere varianter af metalpulver.
- Der bliver lanceret mange nye materialer i både stål, aluminium og i andre metaller, så der opstår nye muligheder, siger Jeppe Byskov.
Centrets eksperter tilbyder at komme ud og spare med virksomhederne om muligheder for at 3D-printe nogle af virksomhedens emner.
Som virksomhed kan man også sende en CAD-fil, og derefter får man et tilbud om 3D-print på centret.
De mindre er interesserede
Teknologisk Institut mærker en stigende interesse for 3D-metal-print ikke bare fra de største virksomheder.
- Vi oplever, at der er en del af de mindre maskinfabrikker, der gerne vil ruste sig til 3D-print. Nogle har oplevet krav fra deres kunder om at kunne 3D-printe i metal. I Tyskland har flyindustrien og bilindustrien været drivere for at få 3D-metal-print. De industrier har vi ikke i Danmark, så derfor er vi lidt bagud, siger Jeppe Byskov.
Hele processen
Jeppe Byskov lægger vægt på, at Teknologisk Institut kan tilbyde hele processen fra metalpulver til det færdige kvalitetssikrede emner.
- Vi har ovne, save, afgratere, planslibere og andet udstyr. Så vi kan gøre produktet helt færdigt, siger han.
