23948sdkhjf

Siemens Gamesa vinder kæmpe Ørsted-ordre

Ørsted har valgt Siemens Gamesa Renewable Energy (SGRE) som sin leverandør af havvindmøller til de første 900 MW af sine Greater Changhua-projekter i Taiwan. Det oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.

Ørsted vandt kapaciteten i Taiwan tilbage i juni måned med en pris på 72,3 euro per MWh.

Aftalen er betinget af, at der bliver indgået en elkøbsaftale inden udgangen af 2018, og at Ørsted træffer endelig investeringsbeslutning, hvilket forventes at ske i marts 2019.

I alt skal der skal bruges cirka 112 havvindmøller af typen SG 8.0-167 DD. ‌

Siemens Gamesa vil levere lokalt producerede vindmølletårne, og som en del af aftalen med Ørsted vil vindmølleproducenten etablere et lokalt nacelle-montageanlæg i 2021.

Andreas Nauen, koncerndirektør for Offshore-området hos Siemens Gamesa Renewable Energy, siger:

- Vi er glade for, at vores langsigtede partnerskab med Ørsted fortsætter med at vokse i Asien og Stillehavsområdet. Det er på Ørsteds anmodning og for at overholde tidsplanen for de første Greater Changhua-projekter, at vi sætter ekstra fart på opførelsen af et nacelle-montageanlæg på havnen i Taichung. Dermed vil produktionen kunne starte i 2021, hvilket er før det tidspunkt, som regeringen har udstukket for etableringen af lokale aktiviteter.

Ørsted har tidligere anslået, at projektet påbegyndes i 2023 med forventet start på driften to år senere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219