Det sker: Mere end 300 CAD- og PLM-brugere samles
I dagene 30. og 31. oktober vil mere end 300 personer være samlet til årets Industri & Design Forum i henholdsvis Roskilde og Horsens. Dermed bliver årets arrangement det hidtil største.
Der er stadig ledige pladser til arrangementet, der er arrangeret af NTI og Autodesk. Tilmeldingsfristen er torsdag den 25. oktober på:
http://marketing.nticad.com/Industri-Design-Forum-2018
På Industri & Design Forum bliver man opdateret på de nyeste trends inden for digitalisering, produktkonfiguration, produktdesign, datahåndtering i skyen, product lifecycle management og plant & proces.
På dagen kan man blandt andet opleve Nikolaj Sonne (kendt fra DR-programmet "So ein ding"), Walter Dopplmair (Autodesk), Lieven Grauls (Autodesk), Enerdry, Gram Equipment samt møde eksperterne fra NTI.
Det er gratis at deltage på Industri & Design Forum, men tilmelding er påkrævet.