23948sdkhjf

Premiere på hurtigere maskine

Salvagnini fremviste en ny kombineret laserskærer og stansemaskine S1 på EuroBlech

Salvagnini havde på EuroBlech premiere på en ny kombineret stanse- og laserskærer-maskine S1.

- S1 arbejder 20 procent hurtigere end vores tidligere model, fortæller Björn Ahlquist, der er direktør for Salvignini Skandinavien.

- Det er en helt ny type kombineret fiberlaser og stansemaskine, der har et nyt manipulatorsystem, og som har tre gribere, der er individuelt programmerbare, siger han.

Salvignini havde på sin messestand meget fokus på at få et godt flow i produktionen. Blandt andet havde firmaet sat Mir-robotter ind, som automatisk transporterede dele imellem forskellige maskiner.

- Vi sælger også Mir-robotter, når vi opbygger komplette produktionslinjer, siger Björn Ahlquist.

Salvignini viste også sit forholdsvist nye kompakte tårn, som kan rumme plader på otte hylder. Så på flere måder pegede firmaet frem mod en næsten ubemandet produktion.

Salvignini havde gennem EuroBlech-messen mange besøg af skandinaviske kunder. Björn Ahlquist tror på fortsat vækst i salget.

- Vi har en god fornemmelse af, at væksten fortsætter. Vi får hele tiden nye forespørgsler, siger han.

Som stor producent af pladebearbejdningsmaskiner er EuroBlech den vigtigste for Salvignini.

Virtual produktionslinje
Salvignini demonstrerede også et nyt system, hvor kunder - før de køber et anlæg - med 3D-briller på kan bevæge sig rundt i et produktionsanlæg, før det er bygget. Det var en meget overbevisende oplevelse at bruge 3D-briller. Det var en klar fornemmelse af at være på stedet og også kunne gå på opdagelse rundt i anlægget.

3D-virtualiseringen vil være en god testfase for kommende kunder af Salvigninis anlæg.

Salvignini har hovedsæde og produktion i Italien. Derudover har virksomheden også produktion i Østrig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093