Indiske ordrer til Siemens Gamesa
Vindmølleproducenten har landet to ordrer på i alt 176,8 MW
Ordren består af 48 styk SG 2.1-122-vindmøller og 38 styk SG 2.0-114-vindmøller, som skal leveres til energiselskabet ReNew Power.
Vindmøllerne skal installeres i henholdsvis en 100,8 MW stor vindmøllepark i Kutch-distriktet i delstaten Gujarat og i en 76 MW stor vindmøllepark i Osmanabad-distriktet i delstaten Maharashtra – begge i det vestlige Indien.
Der er tale om en fast kunde, der har bestilt mere end 1 GW vindmøller hos Siemens Gamesa gennem tiderne.
Siemens Gamesa har været til stede i Indien siden 2009 og har installeret mere end 5,5 GW.