23948sdkhjf

Højrisikable satsninger skal sikre Legos fremtid

Ideen om at have en klar plan fem år frem er død, siger Lego-formand Jørgen Vig Knudstorp

Lego-familien vil investere en formue i en vifte af små banebrydende virksomheder, der måske aldrig bryder igennem på banen – men måske gør de og kan være med til at sikre Lego-klodsen et endnu længere og lykkeligere liv, skriver Finans.

Satsningen sker i det strategiske brohoved Lego Brand Group, som Lego-familien har sat tidligere Lego-topchef Jørgen Vig Knudstorp i spidsen for.

- Det handler om at anerkende, at ideen om, at alt kan tænkes igennem - at man kan lave en klar plan for de næste fem år - er død. De fleste gode ting, der sker i en virksomhed, er tit et eksperiment, der falder godt ud, snarere end en stærkt gennemtænkt plan, siger han til Finans.

Ifølge den internationale brandingekspert Martin Roll bruger megakoncerner som Google, Facebook og Apple også den strategi.

- At investere i små virksomheder, der ligger uden for den store koncern, kan give Lego inspiration, bevare de små virksomheders vildskab og på længere sigt give adgang til nogle skarpe og krøllede hjerner, siger Martin Roll til Finans.

Jørgen Vig Knudstorp fortæller i et stort interview med Finans om blandt andet de vilde fremtidsmuligheder, men også om hvordan han kom udefra og frontalt udfordrede toppen af Lego-hierakiet.

Kilde: Ritzau

Læs mere om: Lego
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11