23948sdkhjf

Ordrer for 34,5 millioner på syv dage

ECM Industries er gået ind i et ny regnskabsår med rekordstor ordrebog

I foråret overtog ECM Industries Rool Steels bygninger i Kolding. Det betød næsten en fordobling af produktionsarealet og produktion fra to adresser i det sydjyske.

Det setup ser nu ud til for alvor at give bonus. CEO Søren J. Christiansen kan i hvert fald berette om en rekordgod uge med tre ordrer til en samlet værdi på 34,5 mio. kr.

- Specielt efter vi har fået vores hus delt lidt op, har det åbnet op for, at vi har mere kapacitet, bare qua at pladsen er blevet større, forklarer han.

- Der er tale om tre store automationsordrer, som kunden har ordret til alle sine sites i hele verden. Det er en udviklingsordre, som vi har været i gang med i 1½ år, fortsætter han.

Han vil ikke afsløre identiteten på kunden, men der er, allerede før de nye ordrer, tale om betydelig kunde for den sydjyske virksomhed. Og det er takket være det nye produktions-setup, at virksomheden er i stand til at løfte de store ordrer.

- Var den kommet for et år siden, havde vi måttet takke nej, fordi vi simpelthen ikke havde plads, siger Søren J. Christiansen, og uddyber:

- Det er sådan, at selve forarbejdningen af materialerne foregår i det gamle ude i Øster Starup, og selve samlingen og test bliver udført i Kolding, hvor vores engineering-afdeling er kommet ind.

ECM Industries gik ind i et nyt regnskabsår den 1. oktober, og har dermed fået en super start.

- Vi ligger normalt med en ordrebeholdning på 20-25 mio. kr. ,og så er det meget at ligge på 59 mio. kr., som vi gør nu, udtaler Søren J. Christiansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08