23948sdkhjf

Ny miljøgodkendelse på vej til udskældt skrotfirma

Der har efterhånden været en del ballade om skrotvirksomheden HJM’s aktiviteter på havnen i Korsør, der blandt andet er blevet beskyldt for at støje og svine for meget.

I slutningen af næste uge er en ny miljøgodkendelse til virksomheden dog klar til politisk vedtagelse, skriver SN.dk.

Den indebærer blandt andet, at HJM skal opføre en otte meter høj støjskærm omkring pladsen på havnen, ligesom virksomheden allerede har sat tiltag i værk, der skal hindre skrotdele i at falde i vandet.

Tidligere har direktør hos HJM, Jesper Olsen, udtrykt ønske om at flytte fra havnen i Korsør, som han ikke mener er fremtidssikret til de stigende mængder skrot, virksomheden skal håndtere.

- På sigt er det stadig et ønske for os at kunne udskibe fra en anden havn, hvor der kan bruges større skibe end i Korsør. Her kan vi grundet knækket og indsejlingen til inderhavnen kun bruge 120 meter lange skibe, siger Jesper Olsen, til SN.dk og nævner Stigsnæs som en oplagt mulighed.

Originalartikel: https://sn.dk/Slagelse/Efter-kaempe-boede-ny-miljoegodkendelse-til-HJM-droeftes/artikel/792285

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094