23948sdkhjf

KR Hospitalsudstyr får ny direktør

Virksomheden fusioneres samtidig med stoleproducent

Lars Philip Knudsen er blevet udnævnt til CEO for KR Hospitalsudstyr og AJ Stole. Han er 47 år og kommer fra en stilling som supply chain- og produktionsdirektør hos Red Horse.

Lars Philip Knudsen skal i første omgang fokusere på at få inte­greret de to virksomheder og optimeret værdikæderne.

- Jeg ser frem til at blive en del af teamet ved KR Hospitalsudstyr og AJ Stole. Det er med lige dele stolthed og ydmyghed, at jeg overtager ledelsen af to velrenommerede danske virksomheder, der, hver for sig, har skabt unikke og innovative løsninger inden for velfærdsteknologiområdet. Jeg glæder mig til, i tæt samarbejde med organisationerne, at skulle drive den forestående transformationsproces med at sammenlægge selskaberne og udvikle en endnu stærkere platform inden for velfærdsteknologi, siger Lars Philip Knudsen.

Lars Philip Knudsen starter den 1. december og vil arbejde tæt sammen med de to tidligere direktører Bent Nielsen fra AJ Stole og Liv-Janne Hansen fra KR, som begge får nye roller i den samlede virksomhed. Bent Nielsen bliver ansvarlig for løsningssalg og specialtilpasninger og Liv-Janne Hansen bliver CCO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075