23948sdkhjf

Midtjysk maskinfabrik melder alt udsolgt

En tør sommer betød, at landbruget i udpræget grad måtte ty til kunstvanding, men mange havde ganske enkelt ikke vandingsmaskiner nok.

Det kan man i den grad mærke hos Fasterholt Maskinfabrik, der netop producerer vandingsmaskiner. Her er efterspørgslen eksploderet i en sådan grad, at man allerede nu har solgt hele produktionen for 2019. For landmændene vil nemlig ikke risikere at stå i samme situation igen, skriver Herning Folkeblad.

Direktør Peter Flø Pedersen forklarer, at han formentlig nemt kunne have solgt yderligere 50 vandspredere i 2019, men problemet er, at han ikke kan få tilstrækkeligt med bagaksler fra sin egen underleverandør. Der er nemlig ni måneders leveringstid.

- Vi syntes, at vi var vældig optimistiske med hensyn til 2019, da vi bestilte bagtøjene oprindeligt, men vi var ikke optimistiske nok. Vi har presset situationen alt, hvad vi kunne i forhold til leverancer fra vores leverandører, og det er også solgt, siger Peter Flø Pedersen til Herning Folkeblad.

Han arbejder derfor på at få bestilt et bufferlager af bagtøj til 2020, så man ikke havner i en lignende situation igen.

Originalartikel: https://www.aoh.dk/artikel/udsolgt-i-hele-2019---det-er-en-forfrdelig-situation?tdmv=R6

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104