23948sdkhjf

Fordobler sælger-korpset efter cobot-boom

Bila Robotics har i år oplevet et veritabelt boom i efterspørgslen på cobots fra både små og store danske fremstillingsvirksomheder. Derfor ansætter Bila Robotics nu yderligere en håndfuld cobot-sælgere.

- Folk har taget cobots til sig. Det mærker jeg og mine kolleger i den grad: Rigtig mange inviterer os ud og se produktionen og undersøge deres muligheder for automatisering, fortæller Steen Slabiak, en af de area managers, som Bila Robotics nu ansætter endnu flere af.

Han uddyber:

- Industrien har stigende problemer med at rekruttere folk nok, så derfor gør mange virksomheder lige nu egne folk mere produktive ved hjælp af cobots. Det handler for eksempel om at frigive de dygtige svejsere til at løse komplekse opgaver og automatisere de mere simple opgaver, også selvom stykserierne er små.

Det er virksomheder i Midtjylland og Sønderjylland og på Fyn, som køber flest cobots lige nu.

Disse industrier rykker lige nu med cobots
Metal- og plastindustrien i Danmark har fra starten været de brancher, der først så potentialet i at automatisere med cobots. Derfor er udbredelsen rigtig stor i den vestlige del af Jylland, hvor metalbearbejdningsbranchen fylder meget.  Effektiviserings-potentialet i eksempelvis at sætte en cobot til at føde en CNC-maskine med emner er indlysende. Men i de senere år har også producenter af fødevarer, møbler, medicin, emballage og elektronik fået blik for mulighederne, melder Bila Robotics.

Den typiske cobot-køber er en mindre eller mellemstor virksomhed, men industriens sværvægtere som Linak, Danfoss, Pluspack og Arla er også kommet med på cobot-vognen.

Steen Slabiak fisker blandt andet de gode ideer til arbejdsopgaver for en cobot frem ved at lave workshops for ledelse og medarbejdere på de større virksomheder. Her løser medarbejdere sammen øvelser, hvor de tænker ind, hvordan deres arbejdsplads kan automatiseres.

- Jeg oplever ofte, at nogle medarbejdere tror, at de skal gøre, som de altid har gjort, og at det er ikke lige i deres branche, der kan automatiseres. Men så kommer jeg og stiller de rigtige spørgsmål, og så finder vi normalt noget, de gerne vil være fri for, siger han.

De unge går efter robotterne
Arbejdsmiljø, trivsel og faglige udfordringer er i stigende grad blevet en konkurrenceparameter, når der er knaphed på kvalificerede industrimedarbejdere. Det er også en af årsagerne til, at virksomhederne ringer efter Bila Robotics.

- Inden for mange brancher er det svært at finde kvalificeret arbejdskraft, og robotter tænder de unge, som er vant til dem fra skolen. Så automatisering er også en måde at gøre sig ”lækker” over for arbejdskraft. Jobansøgere spørger simpelthen: ”Hvad har I af robotter?” Og hvis svaret er ingen, så siger de unge: ”Nå, men så er I ikke interessant for mig som arbejdsplads, fortæller Michael Glinvad.

Hos Bila Robotics spår man, at automatisering af slibning og polering bliver stort i de kommende år. For eksempel i træbranchen og i møbelindustrien, som både ønsker at kunne tilbyde sunde jobs og flot finish på produkterne. Der er mange arbejdsmiljøproblematikker inden for dette område, så arbejdsgiverne er optaget af at eliminere ensidigt gentaget arbejde, der giver vibration og rotation op igennem kroppen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121